2. Sommerkoncert. Christian Præstholm, organist ved Sct. Mortens Kirke

2. Sommerkoncert. Christian Præstholm, organist ved Sct. Mortens Kirke

2. Sommerkoncert. Christian Præstholm, organist ved Sct. Mortens Kirke

Tirsdag 1. juli 2025, kl. 19:30
Sct. Mortens Kirke, Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Tirsdag d.1 juli kl. 19.30 er det tid til den anden koncert i rækken af sommerkoncerter i Sct. Mortens Kirke.
Her er det kirkens egen organist, Christian Præstholm som spiller musik af J.S.Bach, Petr Eben, Jón Nordal og Christian Præstholm selv.

Christian Præstholm har været organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers siden 2007 og er tillige en meget produktiv komponist.

Christian Præstholm fortæller om programmet:
”Jeg har valgt at indlede koncerten med en hyldest til den islandske komponist Jón Nordal, som døde i december sidste år i en imponerende alder af 98 år. Han var en meget produktiv komponist og var i 35 år rektor for Reykjaviks Musikkonservatorium. Toccata, som det stykke jeg har valgt at spille hedder, er hans mest spillede værk for orgel.

Derpå følger en skøn orgelkoral af Johann Sebastian Bach. An Wasserflüssen Babylon hedder den, og den er mental udfordring for enhver udøvende organist. Den er nemlig femstemmig, med én stemme i højre hånd, to stemmer i venstre hånd og én stemme til hver fod! På en måde som 5 musikere der spiller samtidig.
   Så det gælder om at være fuldt koncentreret og at holde tungen lige i munden når man ene mand skal realisere alt det.

Så kommer tre orgelkoraler af mig selv fra min bunke af efterhånden 370 orgelkoraler over salmemelodier, inden aften slutter med koncertens hovedværk,
Musica Dominicalis af den tjekkiske komponist Petr Eben.

Eben var Tjekkiets største komponist i det 20.århundrede. Han skrev musik i mange genrer, men værkerne for kor og orgel vedblev at have hans glødende interesse gennem hele livet. Musica Dominicalis er en slags orgelsymfoni i fire satser. Musikken er meget farverig og billedskabende, præget af gregoriansk sang, klokkeklang, slagtøjseffekter, marcherende soldater og trompetfanfarer.
   Det er et stykke jeg har haft fornøjelsen af at spille for Petr Eben mens jeg studerede i Paris for snart 30 år siden, og jeg glæder mig meget til at skulle spille det igen.”

Fri entré

Der er klokkespilskoncert ved Per Møller fra kl. 19

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed